Dialog som en vej mod enhed

Focolare-bevægelsens spiritualitet eller livsstil kaldes også “Enhedens Spiritualitet”. Det er den enhed, som Jesus selv bad om: “Fader … at de alle må være ét” (Joh 17,21). Den konkretiseres i forskellige former for dialog, som vokser frem af bevægelsens erfaringer. I takt med at Focolare har bredt sig, først i Europa og senere i hele verden, er dialogen opstået i mødet med mennesker fra forskellige kulturer og baggrunde. Det drejer sig om dialog dels på det personlige plan, og dels mellem ledere fra de enkelte kirker og religioner, mellem bevægelser og institutioner. Disse former for dialog kan deles op i fire grupper:

– Inden for egne kirker

– Mellem kristne fra forskellige kirker og samfund (den økumeniske dialog)

– Mellem troende tilhørende forskellige religioner (den interreligiøse dialog)

– Med mennesker med et andet livssyn, som ikke bekender sig til nogen religiøs tro.

Kendetegnende for sand dialog er ud fra Focolare-bevægelsens erfaringer:

– Troskab mod egen identitet

– vidnesbyrd om egen tro

– åbenhed og respekt for den andens overbevisning.

 

Økumeni – tværkirkeligt samarbejde

Focolare-bevægelsen er opstået inden for den katolske kirke i Italien. Men mange kristne fra andre kirker er optaget af Focolares ‘fællesskabs-spiritualitet eller livsstil’. I dag er kristne fra mere end 350 kirker eller kirkesamfund involveret i Focolare-bevægelsen. I alle dens grene er der mennesker fra forskellige kirker og kirkesamfund.

De første kontakter

I 1960 mødte Chiara Lubich i Darmstadt (Tyskland) de lutherske Marienschwester og nogle lutherske præster. Ved et andet møde i Rom meldte sig også de første anglikanere. Canterburys ærkebiskop, Michael Ramsey, opfordrede Chiara Lubich i 1966 i London til også at bringe Focolares livsstil i den anglikanske kirke. De første kontakter med den ortodokse kirke opstod i 1967 ved intensive kontakter mellem Chiara Lubich og den ortodokse patriark Athenagoras i Istanbul.

Kristne bevægelser indbyrdes

I Danmark har Focolare stået sammen med andre kristne bevægelser i forbindelse med transmissionen fra de økumeniske møder under mottoet ’Sammen for Europa’ i Stuttgart, der arrangeres af “Focolare Sammen for Europa”.

Den interreligiøse dialog

Cirka 30.000 medlemmer af andre religioner er engageret i Focolare-bevægelsen: jøder, muslimer, buddhister, hinduer og andre. Troen på Gud, som alle menneskers skaber, og det vidnesbyrd mange giver om hans ord også i hverdagen, har muliggjort en dybfølt dialog. Siden 90-erne findes der en udveksling sted med jødiske venner, især i USA og Argentina. Derudover er der gode kontakter med muslimer, bl.a. med Muslim American Society og deres leder W.D. Mohammed. Siden 80-erne har der udviklet sig en dialog med buddhister, især med Rissho-Kosei Kai i Japan, men der er også kontakter med hinduer; en dialog, der kom i gang under Chiara Lubichs to rejser i Indien i 2001 og 2003.

På Focolares Center i Castel Gandolfo (Rom) afholdes der regelmæssigt møder og symposier, som har til formål at nedbryde fordomme, at uddybe indbyrdes bekendtskab og den gensidige udveksling og opbakning. Den såkaldte Gyldne Regel danner grundlaget for denne interreligiøse dialog. Den Gyldne Regel findes i alle religioner og lyder som følger: “Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem” (Matt 7,12).