{"id":53,"date":"2014-06-06T18:53:51","date_gmt":"2014-06-06T18:53:51","guid":{"rendered":"http:\/\/focolare.dk\/?page_id=53"},"modified":"2015-06-10T15:44:45","modified_gmt":"2015-06-10T15:44:45","slug":"lidt-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/focolare.dk\/?page_id=53","title":{"rendered":"Lidt historie"},"content":{"rendered":"

Hvordan det begyndte<\/strong><\/p>\n

Chiara Lubich, \u00e5rgang 1920, havde aldrig t\u00e6nkt p\u00e5 at stifte en bev\u00e6gelse, da hun under <\/i>Den anden <\/i>Verdenskrig sammen med andre<\/i> <\/i>unge besluttede at satse p\u00e5 Gud og Evangeliets ord. De havde p\u00e5 ny <\/i>opdaget, at Gud e<\/i>r k\u00e6rlighed, og de <\/i>\"BA0055\"<\/a>\u00f8nskede med deres liv at give et s<\/i>var <\/i>p\u00e5 denne k\u00e6rlighed. Gud blev deres livs kilde.<\/i><\/p>\n

1943 regnes som ‘f\u00f8dsels\u00e5ret’ for Focolare. Den dengang 23-\u00e5rige Chiara Lubich besluttede at stille sit liv helt til r\u00e5dighed for Gud. Om denne beslutning skriver hun senere: \u201dIngen vidste noget om det. Min lykke var ufattelig. Jeg havde ingen planer for fremtiden. Jeg tilh\u00f8rte Gud, det var nok for mig. Udadtil var det en dag som alle andre.\u00a0 Men indvendig var jeg fyldt; en ild var t\u00e6ndt i mig, og ilden greb om sig \u2026.\u201d<\/i><\/p>\n

\"_8Piazza-santa-Maria\"<\/a><\/i><\/p>\n

Kort tid efter, endnu under krigen, sluttede andre sig til Chiara Lubich. De begyndte sammen et liv, der helt orienterede sig efter Guds Ord.<\/p>\n

Ved sk\u00e6ret af stearinlys l\u00e6ste de unge kvinder Evangeliets ord i beskyttelsesrummene. Og med krigen som baggrund, der drastisk stillede sig til skue, hvor forg\u00e6ngeligt alle ting er, fik evangeliets velkendte ord en helt ny betydning:<\/p>\n

Det de l\u00e6ste d\u00e9r fors\u00f8gte de omg\u00e5ende at oms\u00e6tte til handling. P\u00e5 \u00e9n gang gik det op for dem, at Gud er k\u00e6rlighed, at han er alle menneskers Far.\u00a0 De havde fundet et ideal, som det l\u00f8nnede sig at leve for, en skat, som de ikke ville beholde for sig selv. De delte alt med hinanden og f\u00f8lte sig medansvarlige for de menneskers sk\u00e6bne, som boede i deres by.<\/p>\n

Da Trient den 13. maj 1944 blev ramt af et voldsomt bombard\"_3-4\"<\/a><\/strong>ement, forlod familien Lubich byen; men Chiara besluttede sig for at blive og flyttede sammen med nogle andre, som ville dele hendes liv, ind i en lejlighed p\u00e5 Piazza Cappuccini i Trient: Det f\u00f8rste \u201dFocolare\u201d, hvor alle, men is\u00e6r de fattige, syge og n\u00f8dlidende var velkommen.<\/p>\n

Lige s\u00e5 vigtig som omsorgen var for de n\u00f8dlidende, var det for de unge kvinder indbyrdes:\u00a0 En ny f\u00e6llesskabets spiritualitet udfoldede sig, hvor enheden imellem dem p\u00e5 \u00e9n gang er m\u00e5l og udgangspunkt \u2013 den enhed, som Jesus havde bedt sin Far om: \u201dAt de alle skulle blive \u00e9t \u2026.\u201d<\/i> (Joh 17,21).<\/p>\n

Denne gruppes liv bredte sig som ringe i vandet. Snart h\u00f8rte 500 personer til den opst\u00e5ede bev\u00e6gelse, adskillige \u00e6ldre, kvinder og m\u00e6nd. I 1950 opstod Focolare-f\u00e6llesskaber i Rom, Firenze og Milano, og mod slutningen af 50-erne ogs\u00e5 i Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland, \u00d8strig og Schweiz, og endda i Argentina og Brasilien.<\/p>\n

I 60-erne kom \u00a0Focolare-f\u00e6llesskaber til Skandinavien og i 1981 til Danmark.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvordan det begyndte Chiara Lubich, \u00e5rgang 1920, havde aldrig t\u00e6nkt p\u00e5 at stifte en bev\u00e6gelse, da hun under Den anden Verdenskrig sammen med andre unge besluttede at satse p\u00e5 Gud og Evangeliets ord. De havde p\u00e5 ny opdaget, at Gud er k\u00e6rlighed, og de \u00f8nskede med deres liv at give et svar p\u00e5 denne k\u00e6rlighed. … L\u00e6s videre Lidt historie<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-53","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/focolare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/53","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/focolare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/focolare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/focolare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/focolare.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=53"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/focolare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/53\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":399,"href":"https:\/\/focolare.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/53\/revisions\/399"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/focolare.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=53"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}