![\"CA0017\"](\"http:\/\/focolare.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/06\/CA0017.jpg\")
<\/a>Det er p\u00e5 en m\u00e5de en vanskelig opgave at begr\u00e6nse sig til ganske f\u00e5 sider, fordi en kristen spiritualitet er kristendom, det er et liv efter Evangeliet. Ja, en spiritualitet er selve Evangeliet, men set fra en s\u00e6rlig vinkel. I de f\u00f8rste m\u00e5neder af bev\u00e6gelsens liv – vi taler her om 1943 – var vi overbeviste om, at vores spiritualitet simpelthen var at leve Evangeliet, det evigt gyldige, universelle Evangelium. Vi mente ikke, at der var noget s\u00e6rligt i det vi gjorde, ikke noget vi burde underrette de kirkelige myndigheder om. Vi ville bare leve Evangeliet, og er det ikke netop det, Kirken \u00f8nsker alle kristne skal g\u00f8re? Men faktisk var det s\u00e5dan, at fordi vi f\u00f8lte os ansporet til at f\u00f8re Evangeliet ud i livet, opstod der en lille “revolution” i vor by Trient i Norditalien \u2013 “den evangeliske revolution”: Vi begyndte at leve og t\u00e6nke p\u00e5 Jesu m\u00e5de i stedet for p\u00e5 vores egen m\u00e5de. Vi dannede ganske snart en gruppe, hvor vi havde et b\u00e5de \u00e5ndeligt og materielt ejendomsf\u00e6llesskab og delte ud af vores overflod. Kort sagt, en temmelig stor gruppe mennesker forvandledes pludselig til en levende kirke, for, som allerede teologen Tertullian (\u00e5r 160-220) sagde: “er Kirken netop d\u00e9r, hvor tre mennesker, ogs\u00e5 selvom de er l\u00e6gfolk, er forenede i Kristi navn”. <\/i> Denne nye livsstil kunne ikke l\u00e6nge forblive skjult, heller ikke for biskoppen, for hvem vi forelagde det, der var ved at ske. Vi fortalte ham, hvad vi havde t\u00e6nkt os at g\u00f8re, og han opmuntrede os. Efter samtalen med biskoppen blev vi klar over, at mens vi gik og troede, at vi slet og ret levede Evangeliet, fremh\u00e6vede Gud visse ord og s\u00e6tninger i Evangeliet for os, uden at vi straks lagde m\u00e6rke til det. Disse ord blev de drivende id\u00e9er og rettesnore for en ny spiritualitet, en ny livsstil; denne nye \u00e5ndelige vej: Focolare-bev\u00e6gelsens spiritualitet. Alle punkterne stod klart for os allerede i l\u00f8bet af de f\u00f8rste m\u00e5neder, og Hellig\u00e5nden har i de forl\u00f8bne 50 \u00e5r uddybet disse ord p\u00e5 en endnu mere konkret m\u00e5de. I hvert ord fra Evangeliet opdager vi igen og igen nye dybder.<\/p>\nVores hidtidige kristenliv, som havde best\u00e5et i en fast tro og konsekvent livsf\u00f8relse, forekom os pludselig som et liv uden en Far. Men nu var alt nyt: vi har Gud til Far, fordi Gud er k\u00e6rlighed! Vore hjerter, som indtil da ligesom havde levet i eksil, i livets nat, \u00e5bnede sig nu for Ham, som elsker os, t\u00e6nker p\u00e5 alt og til og med “har talt alle vore hovedh\u00e5r”<\/i> (jf. Matt 10,30). De gl\u00e6delige s\u00e5vel som de smertefulde \u00f8jeblikke i vores liv fik en helt ny betydning: Gud forudser alt, hans k\u00e6rlighed forudser alt. Intet kan l\u00e6ngere indgyde os angst. Vores \u00f8jne fik en ny m\u00e5de at se p\u00e5: Gud er bag alt, der sker. I alle ting f\u00f8ler vi os elskede af Ham; vi er “i hans h\u00e6nder”. Intet sker uden hans samtykke. Det er en frydefuld tro, den styrker os og f\u00e5r os til at juble. Det er en gave fra Gud, som f\u00e5r os til at udbryde: “Vi tror p\u00e5 k\u00e6rligheden”<\/i> (jf. 1. Joh 4,16). Vi, de f\u00f8rste focolariner, var s\u00e5 gennemtr\u00e6ngte af den – for os – nye tro, og s\u00e5 overbeviste om, at Gud er k\u00e6rlighed, at vi i de livsfarlige krigs\u00e5r havde det \u00f8nske at blive begravet i \u00e9n f\u00e6lles grav, hvorp\u00e5 der i stedet for vores navne skulle st\u00e5 skrevet: “Vi har troet p\u00e5 k\u00e6rligheden”.<\/i><\/p>\n At g\u00f8re Guds vilje: det var for os den st\u00f8rste mulighed til virkeligt at elske Gud. At g\u00f8re Guds vilje havde v\u00e6ret Jesu “mad” (se Joh 4,34) og den m\u00e5de, hvorp\u00e5 Han kunne vise Faderen sin k\u00e6rlighed. Ogs\u00e5 i dag ser vi i Focolare-bev\u00e6gelsen det at g\u00f8re Guds vilje, som m\u00e5den hvorp\u00e5 vi kan besvare hans k\u00e6rlighed med vores k\u00e6rlighed. Vi skal alts\u00e5 g\u00f8re Guds vilje, men ikke som det popul\u00e6rt opfattes, passivt at affinde sig med sin sk\u00e6bne, men som det st\u00f8rste, allermest guddommelige eventyr, der kan overg\u00e5 et menneske. Det betyder ikke at f\u00f8lge sin egen viljes sm\u00e5lige indskydelser eller sine egne begr\u00e6nsede planer, men at give sig hen til Gud og gennemf\u00f8re den plan Han har med ethvert af sine b\u00f8rn; en guddommelig, rig og uudgrundelig plan.<\/p>\n Vi kan alts\u00e5 fastsl\u00e5, at den f\u00f8rste grundid\u00e9 i Focolare-bev\u00e6gelsen er, at Gud er K\u00e6rlighed. Den anden grund-id\u00e9 er at g\u00f8re Guds vilje. Hellig\u00e5nden, som indprentede denne grundid\u00e9 i vore hjerter, har ogs\u00e5 helt fra starten l\u00e6rt os enkle, men kloge retningslinier for at g\u00f8re Guds vilje med st\u00f8rst udbytte: g\u00f8re Guds vilje her og nu, eftersom fortiden allerede er forbi, og fremtiden endnu ikke er i vore h\u00e6nder. Vi b\u00f8r leve Guds vilje i nuet p\u00e5 en fuldkommen, ja, n\u00e6sten h\u00f8jtidelig m\u00e5de. Hellig\u00e5nden har ogs\u00e5 ladet os forst\u00e5, at det at g\u00f8re Guds vilje midt i verden, giver alle mennesker en chance til at blive fuldkommen, uanset kald, stand, race eller lignende.<\/p>\n Og ikke nok med det. Den konkrete ud\u00f8velse af buddet har ogs\u00e5 en virkning p\u00e5 verden omkring os. Det vidner om Kristus: “Deraf kan alle vide, – siger Jesus nemlig, – at I er mine disciple, hvis I har k\u00e6rlighed til hinanden”<\/i> (Joh 13,35). Mange, der oplever en s\u00e5dan k\u00e6rlighed, kommer til tro p\u00e5, at Gud er K\u00e6rlighed og \u00e6ndrer deres levevis. Andre f\u00f8ler sig kaldede til at f\u00f8lge Ham; enhver finder sin egen vej til Ham. Mange forskellige n\u00e5degaver str\u00f8mmer ud blandt menneskene gennem denne k\u00e6rlighed. Jesus midt iblandt os N\u00e5r vi efterlever Jesu nye bud om at elske hinanden, skaber det foruds\u00e6tningen for virkeligg\u00f8relsen af et andet grundl\u00e6ggende punkt i vores livsstil:<\/p>\n Jesu tilstedev\u00e6relse blandt menneskene if\u00f8lge hans ord: “Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, d\u00e9r er jeg midt iblandt jer”<\/i> (Matt 18,20). <\/strong> Selvom vi stadigv\u00e6k tilh\u00f8rer forskellige kirkesamfund og ikke kan forenes i Eukaristien, kan vi alligevel v\u00e6re forenede i Jesus, som er til stede blandt os, hvis vi elsker hinanden. Han er k\u00e6rlighed. Derfor fylder Han os med gl\u00e6de over det genfundne f\u00e6llesskab. Han g\u00f8r den gensidige forst\u00e5else mulig og lader \u00e5rhundreders fordomme styrte sammen. Han er ogs\u00e5 sandhed. Derfor skaber Han et s\u00e6rligt klima blandt de br\u00f8dre og s\u00f8stre fra forskellige kristne trossamfund, som Han forener gennem den gensidige k\u00e6rlighed. Dette s\u00e6rlige klima giver plads til Visdommen, der er det n\u00f8dvendige lys til at l\u00f8se forskellige vanskeligheder.<\/p>\n Denne forladthed er hans indre lidelse, hans m\u00f8rkeste nat, hans smerters h\u00f8jdepunkt. Paradokset er, at en Gud r\u00e5ber: “Min Gud, hvorfor har du forladt mig?”<\/i> Hvilket uudgrundeligt mysterium, hvilken afgrund af smerte gennemgik Jesus som menneske. Den viser os hans gr\u00e6nsel\u00f8se k\u00e6rlighed til menneskene, for i denne lidelse tog Han den splittelse p\u00e5 sig, der adskilte menneskene fra Faderen og fra hinanden og helede denne adskillelse. I Bev\u00e6gelsen har vi en rig erfaring, der viser os, hvordan menneskets smerter, is\u00e6r de \u00e5ndelige, er blevet optaget i denne Jesu smerte. Ligner ethvert forpint, ensomt, gudsforladt, skuffet, mislykket eller svagt menneske m\u00e5ske ikke denne \u201dforladte Jesus\u201d? Er ikke enhver smertelig adskillelse blandt br\u00f8dre og s\u00f8stre, blandt kirker eller blandt mennesker med modsatte ideologier et billede p\u00e5 Ham? Og er denne materialistiske, verdsliggjorte og p\u00e5 enhver m\u00e5de vildfarende verden ikke en afspejling af den Jesus, som i sit r\u00e5b ligesom havde mistet kontakten med Gud, var blevet til “synd” for vor skyld, s\u00e5ledes som Paulus siger? (se 2. Kor 5,21). I k\u00e6rligheden til den Forladte Jesus finder vi motivet og kraften til ikke at flygte fra disse onder og splittelser, men tv\u00e6rtimod til at tage imod dem, forvandle dem og p\u00e5 denne m\u00e5de yde vort eget bidrag. S\u00e5ledes bliver den forladte Jesus for os n\u00f8glen til enhed med Gud og med hinanden.<\/p>\n Hellig\u00e5nden har lige fra begyndelsen opfordret os til en radikal gen-evangelisering af vores m\u00e5de at t\u00e6nke, elske, ville og leve p\u00e5. Og ligesom de f\u00f8rste kristne v\u00e6rds\u00e6tter vi i bev\u00e6gelsen det at leve Guds ord p\u00e5 linje med f\u00e6llesskab i Kristi legeme, Eukaristien. Guds ord er enest\u00e5ende, skabende, evige og universelle; Guds ord er et Guds n\u00e6rv\u00e6r. Efterlevelse af Guds ord g\u00f8r os frie, renser os, omvender os, bringer tr\u00f8st og gl\u00e6de, giver visdom, f\u00f8rer til handling, frembringer kald, men v\u00e6kker samtidig ogs\u00e5 verdens had. Hver m\u00e5ned f\u00e5r alle i bev\u00e6gelsen et skriftsted fra Evangeliet med en lille kommentar. Det kalder vi “Livets Ord”. Alle pr\u00f8ver at efterleve dette ord i dagens l\u00f8b, og enhver oplyses af det i sit indre. At leve ordet er jo at elske Gud, og der st\u00e5r skrevet: “Jeg vil give mig til kende for ham, der elsker mig”<\/i> (jf. Joh 14,21). De erfaringer, vi f\u00e5r ved at leve Ordet, deler vi efterf\u00f8lgende med hinanden. P\u00e5 den m\u00e5de deler vi ikke kun de materielle goder, men ogs\u00e5 de \u00e5ndelige. S\u00e5ledes vandrer vi vejen til Gud i f\u00e6llesskab og med gl\u00e6de.<\/p>\n Maria er forbilledet for bev\u00e6gelsens medlemmer. Hun, som har f\u00e5et den enest\u00e5ende opgave at v\u00e6re Kristi legemlige mor, g\u00f8r det klart for os, at bev\u00e6gelsens allervigtigste m\u00e5l er \u00e5ndeligt at bringe Kristus til verden blandt menneskene gennem den gensidige k\u00e6rlighed if\u00f8lge hans betydningsfulde ord: “Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, d\u00e9r er jeg midt iblandt jer.”<\/i><\/p>\n Dette er et kort sammendrag af de grundid\u00e9er, der har ledt vores liv. Hvis vi sammenligner denne nye vej med andre spiritualiteter, som har beriget Kirken gennem tiderne, s\u00e5 ser vi, at enhver spiritualitet kan illustreres ved et enkelt ord, et n\u00f8gleord. For eksempel er n\u00f8gleordet for den franciskanske spiritualitet “fattigdom”, for jesuitternes spiritualitet ordet “lydighed” og for karmeliternes “b\u00f8n”. Hvilket ord er s\u00e5 n\u00f8gleordet for Focolare-bev\u00e6gelsens spiritualitet? Det er ordet “enhed”.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I kirkelig sammenh\u00e6ng er en spiritualitet eller en \u00e5ndelig vej den m\u00e5de, hvorp\u00e5 man fors\u00f8ger at virkeligg\u00f8re det kristne liv. Chiara Lubich skitserer i den f\u00f8lgende tekst grundid\u00e9erne bag og nogle linier i Focolare-bev\u00e6gelsens spiritualitet. Det er p\u00e5 en m\u00e5de en vanskelig opgave at begr\u00e6nse sig til ganske f\u00e5 sider, fordi en kristen spiritualitet er … L\u00e6s videre Spiritualitet<\/span> <\/a>Gud er k\u00e6rlighed
\n<\/b>Den f\u00f8rste id\u00e9, den f\u00f8rste inspirerende tanke, var – s\u00e5 at sige – en fornyet \u00e5benbaring af, at Gud er K\u00e6rlighed. Denne opdagelse, som var en gave fra Gud, medf\u00f8rte store forandringer i vores liv. Og den dag i dag \u00e6ndrer den livet for dem, der fatter denne virkelighed.<\/p>\n<\/a>At g\u00f8re Guds vilje
\n<\/b>Det var troen p\u00e5 Guds k\u00e6rlighed til os, der drev os til at geng\u00e6lde denne k\u00e6rlighed med vores k\u00e6rlighed. Vi begyndte med bogstaveligt at efterleve is\u00e6r de ord i Evangeliet, der taler om at svare med k\u00e6rlighed p\u00e5 Guds k\u00e6rlighed. Og her indprentede denne s\u00e6tning sig dybt i vore hjerter: “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der g\u00f8r min himmelske faders vilje”<\/i> (Matt 7,21).<\/p>\n<\/a>Den gensidige k\u00e6rlighed
\n<\/strong>Blandt de mange og forskellige aspekter af hans vilje f\u00e6stnede Hellig\u00e5nden is\u00e6r vores opm\u00e6rksomhed p\u00e5 k\u00e6rligheden til n\u00e6sten, som er lovens opfyldelse: “Den, der elsker andre, har opfyldt loven”<\/i> (jf. Rom 13,8). Vi skal alts\u00e5 elske vor n\u00e6ste for p\u00e5 denne m\u00e5de konkret at elske Gud. Der var dog \u00e9t bud, vi is\u00e6r f\u00f8lte var Guds s\u00e6rlige vilje, fordi Jesus kalder det “sit” bud, et “nyt bud”: “Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. St\u00f8rre k\u00e6rlighed har ingen end den at s\u00e6tte sit liv til for sine venner”<\/i> (Joh 15,12-13). Dette nye bud, som vi i den f\u00f8rste focolare-gruppe beseglede med en indbyrdes pagt, er senere blevet det element, der giver bev\u00e6gelsen dens \u00e5ndelige form \u2013 den bindende kraft i hele bev\u00e6gelsen. Den bogstavelige efterlevelse af dette bud gav store resultater. Det kunne heller ikke v\u00e6re anderledes, for “hvor der er barmhjertighed og k\u00e6rlighed, d\u00e9r er Gud”.<\/i> Det menneske, der radikalt begynder at leve den gensidige k\u00e6rlighed med andre, vil opleve en v\u00e6sentlig \u00e6ndring ogs\u00e5 i sit indre liv. Det vil blive beriget med en ny kraft, med iver og med mod til at begynde forfra lige s\u00e5 mange gange, det er n\u00f8dvendigt. Det er ikke overdrevet at sige, at det at leve dette bud f\u00f8rer til sand omvendelse.<\/p>\n
\nKristi tilstedev\u00e6relse blandt os er den grundl\u00e6ggende norm for bev\u00e6gelsen. Hvis hans n\u00e6rv\u00e6r blandt os ikke er sikret, kan vi intet udrette. Hans n\u00e6rv\u00e6r giver nemlig liv og mening til dette overnaturli<\/a><\/strong>ge broderskab, som Jesus har bragt p\u00e5 jorden blandt alle mennesker. Jesu tilstedev\u00e6relse skabes og genskabes s\u00e5 at sige kontinuerligt iblandt os, hvis vi er forenede i hans navn og alts\u00e5 i Ham, i hans vilje, som for os kristne er den gensidige k\u00e6rlighed. “Jesus midt iblandt os” er i bev\u00e6gelsen altid blevet anset som en stor hj\u00e6lp til en levende \u00f8kumeni.<\/p>\n<\/a>Den forladte Jesus <\/b>
\nEt andet grundl\u00e6ggende punkt af vores spiritualitet er korset. Eftersom vi er kristne, kommer vi ikke udenom at betragte korset; Jesu lidelse og d\u00f8d, og hvordan det kan f\u00e5 en plads i den enkeltes og hele bev\u00e6gelsens liv. Ved en s\u00e6rlig h\u00e6ndelse f\u00e6stnede Gud vores opm\u00e6rksomhed p\u00e5 en bestemt side af Jesu lidelse, nemlig hans forladthed, da Han p\u00e5 korset r\u00e5bte: “Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”<\/i> (Mark 15,34).<\/p>\n<\/a>At\u00a0leve Ordet <\/b>
\nEt andet grundbegreb i vores spiritualitet er “At leve ordet”. Alfabetet har kun 28 bogstaver, men den, der ikke kender dem og ikke l\u00e6rer et par grammatiske regler, forbliver analfabet hele sit liv. Evangeliet er en lille bog, og de mennesker, der ikke efterlever de ord, det indeholder, forbliver \u2013 s\u00e5 at sige – “underudviklede” kristne. De kommer til at give et billede af kristendommen, der ikke vidner om Kristus.<\/p>\n<\/a>Eukaristien<\/strong>
\nEndnu en anden livskilde er Eukaristien, hvor igennem de kristne \u2013 ligesom kirkef\u00e6drene siger \u2013 bliver forvandlet i Kristus, som de modtager. Mennesket bliver optaget i Kristus og bliver forenet med Ham. Helt spontant har vi \u00f8nsket at modtage Eukaristien s\u00e5 ofte som muligt. Vi tror, at dette er en af de vigtigste \u00e5rsager til, at der er opst\u00e5et et s\u00e5 st\u00e6rkt b\u00e5nd af enhed blandt alle i bev\u00e6gelsen. I Eukaristien er Jesus jo enhedens b\u00e5nd, og Den, der st\u00e6rkest bidrager til den fulde enhed, for netop gennem Eukaristien finder menneskene den fulde forening med Gud og med hinanden. Inden Jesus bad sin Fader om “at de alle m\u00e5 v\u00e6re \u00e9t, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig”<\/i> (Joh 17,21), havde Han indstiftet det sakramente, der gjorde dette fuldt ud muligt.<\/p>\n<\/a>Maria <\/b>
\nEndnu et andet grundbegreb i vores liv er Maria. Maria er Guds Moder (Theot\u00f3kos). Maria er ogs\u00e5 bev\u00e6gelsens moder. Derfor har vi givet vores bev\u00e6gelse navnet “Marias V\u00e6rk” og givet vores m\u00f8der, centre og Focolare-byer navnet “Mariapoli” (Marias by).<\/p>\n<\/a>Jesu n\u00e6rv\u00e6r i kirken
\n<\/strong>I vores 50 \u00e5r som bev\u00e6gelse har vi ogs\u00e5 erfaret Jesu tilstedev\u00e6relse i Kirkens ledelse. Ud over at vi tror p\u00e5 Kristi n\u00e6rv\u00e6r i sine tjenere, har vi ogs\u00e5 h\u00e5ndgribelige erfaringer, der bekr\u00e6fter denne tro. Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux siger, at i dette livs nat\u00a0bruger Gud mennesket “for at skjule sin guddommelige tilstedev\u00e6relse, men han skjuler sig ikke s\u00e5 godt, at Han ikke kan ses”. Det har vi ogs\u00e5 altid erfaret. Igennem hele vores historie har vi set Jesus i dem, der har repr\u00e6senteret Kirken. Vi er overbeviste om, at for dem, der tror og lever ordene: “Den, der h\u00f8rer jer, h\u00f8rer mig” (Luk 10,16), falder det ikke sv\u00e6rt at genkende Kristi tilstedev\u00e6relse i den kirkelige \u00f8vrighed, til trods for alle menneskelige svagheder. Gennem denne faste tro har bev\u00e6gelsen altid v\u00e6ret forenet med kirkens ledere og s\u00e5ledes v\u00e6ret en af \u00e5rsagerne til bev\u00e6gelsens verdensomsp\u00e6ndende udbredelse.<\/p>\n<\/a>Hellig\u00e5nden
\n<\/strong>Sidst men ikke mindst nogle ord om Hellig\u00e5nden. Allerede fra begyndelsen ansporede Hellig\u00e5nden os til at lytte til hans stemme i vore hjerter. Hellig\u00e5nden kaldes “den ukendte Gud”, men i bev\u00e6gelsen er Han ikke ukendt. Det er Hellig\u00e5nden, der udbreder sit s\u00e6rlige klima blandt mennesker, der er forenede gennem den gensidige k\u00e6rlighed. Og Hellig\u00e5nden sk\u00e6nker os tillige sine gaver, s\u00e5som lys, fred og den altid n\u00e6rv\u00e6rende gl\u00e6de.<\/p>\n